Her er 4 grunde til, at Seiko er en af verdens mest imponerende urproducent

Oprettet d. under Ur Nyheder

Her er 4 grunde til, at Seiko er en af verdens mest imponerende urproducent

Jeg har altid været glad for Seiko. Ikke kun på grund af deres design, kvalitet og præcision, men også Seiko er en af de meget få urproducenter, der laver alting selv.

Der er quartz og så er der quartz

 

Quartz-ure kender vi alle, og netop Seiko var det første japanske urfirma, der tilbød et ultrapræcist batteridrevent armbåndsur. Det gjorde de i 1969 med lanceringen af modellen Astron. Astron-uret var lavet af guld, og kostede mere end en bil og det var derfor ikke et ur, der blev revet væk fra hylderne. Først efter mange år var prisen på et quartz-ure så lav, at de blev allemandseje. Men med Seiko har jeg fundet ud af, at der er quartz og så er der quarts.  

 

Spring Drive - en rigtig revolution

Det er ikke ualmindeligt, at urproducenter ser deres nye patenterede teknologi som revolutionerende. Det er langt mindre almindeligt, at teknologien faktisk er kvalificeret som revolutionerende. Seiko's Spring Drive-system er et resultat af lidenskab og vedholdenhed, hovedsageligt ledet af hr. Yoshikazu Akahane, som ønskede at udvikle det perfekte ur.

 

Kinetic blev introduceret i 1988 som en videreudvikling af quartz. Seiko indså, at quartz-urenes svaghed ligger i batteriet, hvor levetid er begrænset. Derfor udviklede de Kinetic-teknologien, der kort fortalt består af et delvis mekanisk værk, der giver energi til batteriet.

 

Spring Drive er næste skridt efter Kinetic i en særdeles forfinet udgave, både i form af konstruktion og teknik med en elegant glidende og fuldstændigt lydløs sekundviser. Det ambitiøse værk tiltrak sig allerede meget opmærksomhed fra lanceringen. I dag er Spring Drive fremhævet som en af ​​de helt unikke ur-teknologier.

 

Spring Drive hører til dels med i den mekaniske kategori, da uret delvis er mekanisk men værket er yderligere udstyret med quartz-krystaller, der sikrer en daglig afvigelse på blot et enkelt sekund, modsat chronometer-certificerede ure – der tillader en daglig præcisionsafvigelse på -4 til +6 sekunder. Det er her, Seikos ure virkelig udfordrer sine konkurrenter – hvis det vel at mærke er præcision, man går efter, når man køber et ur.

 

Inspirationen Seiko’s Spring Drive Spacewalk opstod, da en af Seikos udviklere læste et citat af en kvindelig japansk astronaut i 2003: »Vi stammer alle fra rummet.«

 

Spring Drive Spacewalk er et imponerende ur lavet i fjerlet titanium med en vægt på sølle 44 g. Urets stopursfunktion styres via knapperne over »12«-markører, hvor selve kronen også findes. Spacewalk tilbyder yderligere sekundær tidsvisning – så man kan se, hvad klokken er på Jorden, før man ringer hjem til familien – gangreserve indikator og et harmonisk skivedesign, der oser af funktionalitet og overskuelighed.

 

Grand Seiko

 

På vores breddegrader ser vi ikke mange Grand Seiko, men i Japan betragtes disse ure som et seriøst alternativ til Rolex. Uret appellerer til den japanske nationalfølelse, da det er lavet i Japan. Derudover er uret eftertragtet på grund af det håndsamlede værk, urets finish og – ikke mindst – pris. Et Grand Seiko dykkerur af titanium koster eksempelvis det samme som et Rolex Submariner.

Seiko bruger i deres Grand Seiko sine helt egne specielle krystaller Caliber 9F. Mens størstedelen af ​​verdens ure er lavet med automatisk montering, er Grand Seiko's 9F-ure med sine mange komplekse funktioner, samlet helt i hånden. Dette med henblik på at bevare en høj kvalitet, og perfekt præcision. Et Grand Seiko er så præcist, at det kun har et udsving på +/- 10 sekunder om året. Jeg kunne forstille mig at det var nødvendigt i et videnskabeligt timing instrument - men i et ur? Det er helt klart overkill på bedst mulig måde.

 

Urets kvalitet er så høj, at det med det håndsatte værk med 133 dele, kan holde op til 50 år uden et service.

 

Præcision og evighed

Seiko stræber konstant efter præcision. Deres banebrydende arbejde inden for teknologier taler for en forfølgelse af evig perfektion.

 

Seikos lancerede i 2006 sit dyreste ur, Credor Spring Drive Sonnerie, til over en million kroner. Credor Spring Drive Sonnerie har sit udspring i tradition og kultur. Det er udstyret med en mekanisk klang, der angiver den aktuelle hele time. Klangen aktiveres via knappen på urets venstre side og er direkte inspireret af en buddhistisk skål, der slås an med en metalstav. Denne lyd er de fleste japanere opvokset med siden deres barndom, idet denne klang kommunikerer ro. Den ydre, og ikke mindst indre ro, er en vigtig del af den japanske kultur og ved at gengive denne klang som sonnerie. Det er ikke de ure, der bliver solgt flest af på det europæiske marked, men Seiko viser, at de kan noget, som ingen andre urproducenter er i stand til.


Kommentar(er) 1

  • søren pedersen
    søren pedersen

    hej jeg har et seiko presage automatik spb075j1 det svinger ca 15 sek om dage jeg har fået af vide at det er ok jeg er blevet tilbudt et grand seiko sbgw031 manuelt værdi 25000 1 år gammelt hvor meget taber vinder sådan et ur

    Svar

Skriv din kommentar