Hvad er forskellen på en diamant og en brilliant?

Oprettet d.

Hvad er forskellen på en diamant og en brilliant?

 

 

 

"Diamant" stammer fra ordet adamas. Adamas er et gammelt græsk ord for uover­vindelig. Dette viser blot at selv de gamle grækere kendte til diamantens specielle egenskaber.

 

Den meget korte version.

Diamant er navnet på selve råmaterialet. Diamant er et gennemsigtigt mineral og den eneste sten der består udelukkende af ét eneste stof, nemlig rent kulstof. Diamanten er den hårdeste af alle sten. Kulstof i sig selv er meget porøst, men når det presses så hårdt sammen, at det danner diamanter, bliver det så hårdt at det kun slibes med sit eget pulver.

 

Brillant er en slibeform som  næsten 75% af alle diamanter slibes med, da det er det slib som reflekterer lyset bedst. Nogle anvender rå, uslebne diamanter i smykker for at give et mere rustikt udtryk. Men typisk møder du diamanter i smykker i form af brillianter. 

 

Et smykke med brillanter forstås mest som et smykke med brillant-slebne diamanter.

 

Andre materialer kan også være slebet i brillant-slib.

 

Brillantslib er ideel til diamanter. Her komme diamantens høje lysbrydning virkelig frem i sit smukkeste farvespil og brillans.

 

Den lidt længere version.

Et lille fantasispil:

Forestil dig, at du sammen med 4 andre, er en lysstråle som er på vej ind i en diamant.

I følges ad, og sammen er i en helt almindelig hvid lysstråle.

Men hver for sig, er en af jer rød, en er gul, en er grøn, en er blå og en er lilla.

I rejser hurtig, meget hurtig, faktisk med lysets hastighed, men når I rejser ind i den klare diamant, skilles jeres veje, for nu rejser i ikke lige hurtig.

Lysbrydningen får jer til at brydes i forskellige vinkler; jeres veje skilles.

Inde i den klare sten ser I alle de underste, indvendige facetter som spejle, som sender jer videre til næste spejl, for endelig at sende jer ud igen oppe øverst i brillanten, men nu som rød, grøn, blå, gul eller lilla.

Måske har I på jeres vej gennem stenen mødt en af de andre ”farver” og slået jer sammen til en ny farve.

I er nu blevet til stenens brillans. Måske mangler der en, eller lidt af en farve, fordi den på sin vej er stødt ind i en urenhed, lidt grafit, eller et lille brud som dermed har stoppet farvens rejse gennem stenen.

 

I en velslebet, ren, hvid diamant, vil I alle komme vel igennem jeres rejse, og kan nu fortsætte mod beskuerens blik.

 

I en mindre velslebet diamant, vil noget af lyset forsvinde ud af bunden, og stenen vil opleves mindre funklende.

 

En fuldslebet brillant har 33 facetter på overdelen og 24 facetter på underdelen.

Ældre slibninger kan have en lille ekstra facet, kaldet kulette, helt i bunden, som er synlig set fra toppen af diamanten.

 

Rå diamanten er råstoffet som man finder det.

En mere eller mindre gennemsigtig sten kan have form som 2 pyramide med bundflader mod hinanden, kaldet en oktaeder = 8 flader, men kan også forekomme i mere komplekse former. Fælles for alle diamanter er den høje hårdhed og store lysbrydning.

 

Kun en lille del af de rå diamanter, der udvindes, er rene nok til smykkebrug.

 

Sydafrika er storleverandør af diamanter, men også Angola, Sibirien, Indien og Australien har mange diamantforekomster.

 

Sydafrika har store forekomster bl.a. ved Kimberley, hvor landskabet er ret fladt.

I en fjern fortid, har der været vulkaner som nu grundet erosion og jordforkastninger er borte.

 

En lille historie:

 

I slutningen af 1800 tallet, på sin vej, gennem bushen i det tørre flade landskab, ser en mand, ved en termit bo, en del hvide sten, som han samler op og tager med til en lokal handelsmand. Termitterne har bygget deres bo ned i grunden, og fjernet materiale op til overfladen.

 

Det var begyndelsen på en af verdens største menneskeskabte hul, The Big Hole.

Nu er der et  400 m. dyb hul, dog med vand i bunden. Stadig udvindes der diamanter fra stedet, men nu ved minedrift over 1200 m nede, hvor man borer sig ind i siden på kraterhullet.

 

Diamanter er dannet i 80-150 km dybde under et enormt tryk og er gennem kraterrør blevet ført op til jordoverfladen. Blue Ground er den størknede vulkanske stenmasse i krateret. Der går mange ton Blue Ground på 1 carat diamanter til smykkebrug. Materialet bliver knust til mindre dele, udvasket for til sidst at blive sendt hen over en flade med meget kraftig fedt, hvor der skyller vand hen over. Alt stenmateriale bliver skyllet væk, men diamanterne har en særlig evne til at binde sig til fedtet, som herefter bliver varmet op og kan skilles fra diamanterne.

 

Almindelig brug:

Diamanters evnen til at ”suge” fedtpartikler til sig, skal man som bruger være opmærksom på. Det er meget let at fjerne, med JewelleryClean, og diamanten vil igen funkle som ny.

 

Intet kan ved almindelig brug skade en brillant, den kan holde til næsten alt, dog kan man komme ud for at indre spændinger,på grund af indeslutninger eller små spalteflader, kan medfører at en diamantspringer.  En diamant med høj klassificering har ingen, eller meget ubetydelige indeslutninger ved 10 x forstørrelse.

 

Vil man ved selvsyn se de forskellige diamant klassificeringer, er man velkommen til at aflægge vor forretning et besøg.

 

Vi udsteder et certifikat på alle vore solgte diamantsmykker, så man præcis ved hvilke diamanter, der er ifattet smykket.

 

Læs også Sådan fastsættes prisen på diamanter

 

Se smykker med diamanter her.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar