Huller I Ørene (udføres ikke om Søndagen,
og fra d. 20 dec. t.o.m d. 30 dec.)
Huller i ørene
Hos Guldsmed Borup anvender vi Inverness ørepiercingsystem til at lave huller i ørene på vores kunder.
Det er en af de mest skånsomme og sterile løsninger, og pistolen laver ikke et højt smæld. Ørestikkerne
kommer i forseglet indpakning og er beskyttet indtil det øjeblik, de skydes igennem øret. De er derfor
100% sterile, og risikoen for infektion reduceres markant.
Selve processen
Du starter med at vælge hvilken ørestik, du vil have ud fra det udvalg, vi har. Derefter tager du plads
bagerst i butikken, hvor der er mest muligt ro og plads. Vi er trænede i hygiejne og vasker naturligvis
hænder og spritter af, inden vi går i gang.
Vi desinficerer dine øreflipper med en renseserviet, så vi sikrer os, at der ikke er nogen bakterier. Dernæst
sætter vi en prik på din øreflip med en tusch, denne er fremstillet til formålet og vi vurderer i samråd med dig, om
prikkerne er sat korrekt, eller om de skal rykkes.
Når vi skal lave hullerne, spørger vi altid, om vi skal tælle ned eller ej – det er forskelligt, hvad kunder
foretrækker, og vi ønsker at gøre, hvad vi kan for, at det bliver en behagelig oplevelse for dig.
Til sidst vejleder vi dig i, hvordan du skal pleje dine huller i helingsperioden, hvilket du også kan læse
nærmere om i næste afsnit.
Hvis du har et barn, eller du selv er nervøs og ønsker at vide mere, vil vi gerne forklare og vise, hvordan
vi gør, hvordan instrumentet ser ud osv., så du eller dit barn kan føle sig mere tryg ved processen.
Pleje i helingsperioden
Den rette pleje er vigtig for, at hullerne heler korrekt. Som udgangspunkt er huller i øreflippen 6-8 uger
om at hele.
Før du rører ved dine ører, skal du vaske dine hænder grundigt med sæbe. På den måde undgår du at
tilføre bakterier.
I helingsperioden anbefaler vi at rense hullerne to gange dagligt på for- og bagsiden af ørerne, så du
forhindrer formeringen af bakterier. Her kan du anvende saltvand, der er skånsomt for ørene; isopropyl
alkohol eller klorhexidin, der er mere dybderensende eg. ved infektion; du kan også købe Inverness Ear
Care Solution hos os, der bl.a. indeholder benzalkonium klorid, der ikke revner eller udtørrer huden.
Du skal altid sørge for, at der er rent, tørt og luftigt omkring de nye huller, specielt efter svømning,
træning, hårvask o.lign. Dæk gerne ørene til ved påførsel af parfume, hårlak og hårfarve og hold gerne hår
væk fra ørene i helingsperioden.
Det første års tid efter du har fået lavet nye huller i ørerne anbefaler vi, at du ikke går uden øreringe, da
hullerne kan trække sig sammen eller lukke helt til.
Vigtig information
Vedvarende rødme eller hævelse indikerer en infektion, eller at kroppen ikke vil acceptere et
fremmedlegeme. Det er derfor vigtigt at følge plejerådene for at sikre en optimal heling af huller i ørerne.
Ved vedvarende smerte, rødme eller hævelse de første 24 timer, anbefaler vi at rense tre gange dagligt.
Hvis infektionen ikke aftager i løbet af nogle dage, skal du fjerne ørestikken og evt. opsøge læge.
Hvis smerte eller rødme varer ved i mere end 24 timer, selvom du ofte har renset hullet, skal du fjerne ørestikken og søge læge.
Praktisk information
Vi laver huller i ørene på børn fra 6 år og opefter. Ved unge under 18 år kræver vi en mundtlig
forældretilladelse.
Vi laver huller i øreflippen. Ved anden placering anbefaler vi, at man opsøger en piercer, da der sidder mange nerver jo længere ind mod øregangen, man kommer. Instrumentet, vi bruger, er ikke lavet til andre typer piercinger.
Skal jeg bestille tid?
Det er ikke nødvendigt at bestille tid. Ved travlhed kan vi dog bede dig komme tilbage senere for at sikre en rolig oplevelse.
Vi laver huller i ørene:
Hverdage: 10-18
Lørdag: 10-15
Søndag:
Det er ikke muligt at få lavet huller i ørene på Søndage
December:
Laves ikke fra d. 20 dec. t.o.m d. 30 dec. uden forudgående aftale
For at undgå spildtid anbefaler vi, at du ringer eller mailer os, så vi kan bekræfte, at en medarbejder er tilgængelig.
Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere vejledning? Vi står altid klar til at hjælpe

Svar
som kommentar til af Erdogan
Svar
Svar
Svar
Svar
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.